Siri Astrup kommer med solid erfaring indenfor byudvikling, bæredygtighed, samskabelse og kommunikation. Hun har bla. arbejdet på tegnestuen arki_lab, hvor hun har stået i spidsen for flere bymæssige samskabelsesforløb. Hun har også været ansat i Lejre kommune, hvor hun arbejdede på projektet FUTURELAND, der handler om at styrke de unges stemme og skaberkraft.
Hun trives i det organiserende arbejde, der ligger i at kommunikere og drive vedkommende projekter med mange forskellige tværfaglige blikke. I Hørsholm Bysamarbejde vil hun arbejde dedikeret med at udvikle byens rum med brugerinddragende metoder, der binder byens borgere sammen og skaber nye fællesskaber.
Hvis du er interesseret i at høre mere om Hørsholm Bysamarbejde, kan du kontakte Siri Astrup direkte på telefon 23292778 eller skrive en mail til bysamarbejde@horsholm.dk.