"Vi vil gerne fejre at vi har fået en ny vision for Bymidten og invitere byens borgere til at markere den sammen med Hørsholm Bysamarbejde. Vi har, i samarbejde med kultur- og handelseslivet, krydret dagen med aktiviteter som sætter fokus på visionen ”det gode liv”. I Hørsholm Bysamarbejde arbejder vi på, at alle aktører i byen står sammen om en skabe en attraktiv handelsby, og vi glæder os til at sætte gang i spændende aktiviteter”. Jens Jakobsen, formand for Gågadeforeningen 

DET KAN OPLEVES:

Byvandring gennem Bymidten
Kom på en sjov og oplevelsesrig tur og ‘gå på jagt’ efter svarene på turen. Der er noget for alle aldre, og du kan vinde præmier. Arrangør: Støt Lokalt

Litterær skattejagt gennem Bymidten butikker
Find de skjulte bøger i butikkerne og få inspirerende bogcitater om det gode liv. Der præmier fra byens butikker på højkant. Arrangør: Hørsholm Bibliotek

Byg dit eget Bymidte-hus
Slip fantasien løs og lav dit eget bud på et Bymidte-hus ud af genbrugsmaterialer. Arrangør: Museum Nordsjælland

Tegn dine drømme på fortovet
Fat kridtet og farvelæg Bymidtens gader og stræder. Hvad er dine drømme for det gode liv i Bymidten? Arrangør: Hørsholm Bysamarbejde

Oplev den nye vision for Bymidten
Plancher fortæller om visionen "Det gode liv". Stem også på dine yndlingskoncepter.

Hørsholm Bysamarbejde vil i de kommende år være synlige i byen med forskellige aktiviteter. ”Bymidten er første fokusområde, da der er brug en levende Bymidte for at kunne være en attraktiv by. Hørsholm Bysamarbejde vil dog sideløbende arbejde med de andre handelscentre for at skabe synergi i byen., ” siger Jens Jakobsen.